Valget afgøres måske i retten

Observatører og valgtilforordnede siger, at det er usandsynligt, at den, der taber ved søndagens præsidentvalg i Ukraine, vil anerkende nederlaget. Det kan føre til en langvarig retssag eller protester i gaderne, skriver Kiev Post lørdag.

"Hvis Janukovytj begynder at føle, at han er ved at tabe, så vil han indlede en konflikt for at afspore valget. Ligeledes hvis Tymoshenko vil begynde at miste, så vil hun være klar til at udløse en konflikt," siger Vladimir Fesenko, direktør for Penta Center for Applied Political Research til Kiev Post.

Andrei Magera, der er første stedfortrædende chef for Ukraines Centrale Valgkommission, siger, at den tabende kandidat vil indgive en klage til domstolene i et forsøg på at underminere valgresultatet.

"Jeg er 99 procent sikker på, at en sådan klage vil blive indgivet, og at den endelige afgørelse vil blive truffet af domstolene," siger Magera.

Til Associated Press Television News udtaler Joao Soares, der er leder af observatørmissionen fra OSCE's parlamentariske forsamling, at den største vanskelighed ved valget er at få de to kandidater til at acceptere valgresultatet, hvilket ellers er normalt i et demokrati.

Se også artiklerne Julia Tymoshenko afsatTymoshenko nægter at gå afJanukovytj vandtValgresultatet ligger fast, Tymoshenkos chance og Præsidentvalg i Ukraine.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forsiden