![]() |
![]() |
| Forsiden |
|
10.01.2012 |
| Ukrainsk julemesse i Vejle |
|
Fredag den 6. januar var det juleaften i Ukraine. Det skyldes, at de ukrainske kirker følger den julianske kalender, som er 13 dage forskudt i forhold til vores gregorianske kalender. I Danmark bor der ca. 6.000 ukrainere, som naturligvis også holder jul. I København blev der afholdt julemesse den 6. januar, og dagen efter foregik det i Vejle for dem, som bor i den vestlige del af Danmark. Der findes forskellige kirkesamfund i Ukraine, men i Danmark er det den ukrainske del af den græsk katolske kirke, med præsten Vasyl Tykhovych, som har det religiøse ansvar i forhold til de herboende ukrainere. Salgir Press var med til julemessen i Sankt Norbert Kirke i Vejle. Det blev en rigtig god oplevelse, som du via billederne her kan få et indblik i.
|