|
Ukraine - 20 års selvstændighed |
![]() |
| Forsiden |
|
09.09.2011 |
|
Den 24. august var dagen, hvor Ukraine fyldte 20 år som selvstændig stat. I København blev det den 5. september fejret ved en festlig reception, som den ukrainske ambassadør Mykhailo Skuratovskyi og hans frue Tetiana Skuratovska havde indbudt til. Som altid, når ambassaden indbyder til fest, blev der budt på et væld af forskellige delikate ukrainske specialiteter, både inden for mad og drikke. Lokalet var desuden pyntet med forskellige ukrainske kunstneres værker. Der var skønne malerier, smukt tøj, spændende keramik, de fascinerende Fabergé-æg, smukt bemalede og lakerede fade og meget mere. Og i gården gav Khersons Kosak-Æresvagt en forrygende opvisning med sabel-dans. Eftermiddagen igennem hyggede de mange gæster sig med hinanden og værtsparret. Ukraines 20-årsdag for selvstændighed blev således fejret på bedste vis. På billedet øverst byder ambassadør Mykhailo Skuratovskyi og hans frue Tetiana Skuratovska velkommen til en gæst. På hver side af indgangen står en kosak med sabel. Herunder ses et udsnit af gæsterne. På tredje billede ses til højre Dansk Ukrainsk Selskabs formand, Ivan Nester, med ambassadørparret. De øvrige billeder viser kulinariske specialiteter, nogle af de udstillede værker samt Khersons Kosak-Æresvagt, og videoen viser de brave kosakkers drabelige sabel-dans. Se i øvrigt også ambassadens pressemeddelelse angående 20-årsdagen for landets uafhængighedserklæring.
|