|
Skt. Lukas - Den Hellige Treenigheds Katedral |
![]() |
![]() |
![]() |
|
Skt. Lukas - Den Hellige Treenigheds Katedral er en af de seværdigheder i Simferopol, som man bare ikke må gå glip af. Katedralen ligger i kvarteret lige øst for Prospekt Kirova, der hvor Kirova og Ulista Sevastopolskaja støder sammen. I samme kvarter hvor man finder Peter og Pouls Katedral og for øvrigt også - hvis man går lidt længere ind i kvarteret - Cami-I-Kebir Moskeen. Hvis man følger Ulista Odesskaja, der starter lige på supermarkedet Silpos venstre side, kommer man lige hen til Skt. Lukas. På grunden findes der udover katedralen flere forskellige bygninger med hver deres funktion, herunder også et kloster. Både indenfor i katedralen såvel som udenfor er det muligt at erhverve ikoner, velsignet vand og ditto brød, litteratur og meget andet, der har at gøre med den ortodokse tro. Katedralen er flittigt besøgt er byens borgere og de mange turister, der hver sommer strømmer til Krim. Flest turister kommer der fra de tidligere sovjetstater, men også vesteuropæere og amerikanere er begyndt at opdage Krim som et spændende - og meget billigt - feriested. Oplevelserne er mange og ikke mindst særprægede.
Se også artiklerne: |
![]() |
![]() |
| Forsiden |