Udlængsel. Forventninger. Rejselyst. Drømme. Der knytter sig mange følelser til en banegård. Naturligvis ikke blot følelser overfor det at rejse, men også i forbindelse med hjemkomst og gensynsglæde. Ja, bare det at opholde sig på en banegård og betragte det summende liv, kan være en stor oplevelse.

Jeg er taget til banegården i Simferopol på Krim. Herfra afgår tog til alle verdenshjørner, mens andre ankommer fra Kiev, Lvov, Moskva og mange andre steder.

Grunden til at jeg er her, er den specielle stemning, der altid hersker et sådant sted. Her har tankerne frit spil. Hvor mon folk skal hen? Hvem skal de møde? Hvilke eventyr ligger der forude? Nå ja, måske skal nogle af dem blot på en triviel forretningsrejse, men det kan man jo ikke se på dem, og fantasi har man vel lov at have. Og de fleste ser nu også ud som om, at deres rejse gælder ferie og nye spændende oplevelser.

Selv er jeg jo også på rejse. Også ude på eventyr. Ude at få nye indtryk af verden og de mennesker, der befolker den. Og her er en banegård et godt sted at få sådanne indtryk.

Noget af det, der er specielt ved at opholde sig på en banegård i en tidligere sovjetstat, er, at her er der frit løb for nostalgien. Her er de færreste toge af den moderne og strømlinede slags. Tværtimod er der en egen sjæl over hvert eneste. Hyggelige er det rette ord. Så her vil jeg sidde og hygge mig lidt. Og drømme.

Se også artiklerne Damplokomotiv i Kiev - Kiev Banegård - Tog til tiden samt videoen Simferopol Banegård.