Meget tyder på, at afstemningsmønstret fra de seneste tre valg med opdelingen af Ukraine i en Sydøstlig (blå) russiskorienteret del og en Nordvestlig/Central (gul) ukrainskorienteret del vil gentage sig under det forestående præsidentvalg. Skal Janukovytj vinde, skal han hente stemmer i de gule områder. Dette giver den siddende præsident Jusjtjenko rollen som tungen på vægtskålen mellem 1. og 2. valgrunde.

53% af Ukraines befolkning lever i de 16 regioner, som siden 2002 har stemt på Jusjtjenko eller Tymoshenko, mens de resterende 47% lever i de 9 regioner, som siden 2004 har stemt på Janukovytj og Regionernes parti. Et simpelt regnestykke viser derfor, at hvis ”bare” Central, Nord og Vestukraine i 2. valgrunde stemmer på den samme kandidat, så vil denne kandidat løbe af med sejren.

Ved samtlige præsidentvalg siden 1991 har den sejrende kandidat skullet vinde enten hele Central, Nord og Vestukraine eller en del af det. Det vil altså ikke være nok for Janukovytj kun at vinde det russisk-orienterede Syd og Østukraine, hvor et mindretal af befolkningen lever. Skal Janukovytj besejre Tymoshenko i den uundgåelige 2. valgrunde, som formentlig afholdes den 7.2.10, skal han – ligesom Kutjma gjorde det i både 1994 og 1999 – ind og erobre mindst et par af regionerne i Central, Nord og Vestukraine. I 2004 formåede Janukovytj kun at vinde de ni sydlige og østlige regioner, der siden er blevet kendt som ”det blå bælte” – blå som partifarven i det parti - Regionernes parti - Janukovytj er leder af.

I 2004 gik samtlige nationalt-orienterede kandidater og deres vælgere allerede inden 1. valgrunde sammen om at slutte op om Viktor Jusjtjenko, som derfor vandt klart i de 16 nationalt-orienterede regioner og sikrede sig sejren – om end først efter Den orange Revolution havde tvunget de gamle magthavere til at afholde en 3. valgrunde uden valgsvindel.

Ved dette års præsidentvalg bliver det derfor afgørende, hvem den siddende præsident Jusjtjenko vælger at støtte mellem 1. og 2. valgrunde. Jusjtjenko har på trods af de dårlige meningsmålinger stadig en betydelig autoritet i de ukrainsk-talende områder og kan derfor påvirke stemmeafgivningen i 2. valgrunde i Central-, Nord- og Vestukraine. Hvis han mellem 1. og 2. valgrunde går ud og opfordrer sine tidligere vælgere til at stemme på Janukovytj, vil mange af disse vælgere formentlig følge hans opfordring og måske levere de afgørende stemmer, der skal til for at Janukovytj kan slå Tymoshenko.

Spillet om magten

Men hvorfor skulle Jusjtjenko være imod Tymoshenko som præsident, når hun værdipolitisk er tættere på ham end Janukovytj? Forklaringen er nok først og fremmest den, at en præsident Tymoshenko vil være en mere magtfuld præsident end Janukovytj og derfor en større trussel mod den afgående præsident og hans stab. Lige nu er Tymoshenko premierminister med et flertal i parlamentet bag sig. I det øjeblik hun er blevet præsident, vil der sandsynligvis ske det, at en yderligere del af tvivlerne og løsgængerne i parlamentet vil slutte op om hende og sikre hende en loyal premierminister og regering, der vil eksekvere den nye præsidents program. Hvis Janukovytj derimod går hen og bliver præsident, vil der sandsynligvis blive udskrevet parlamentsvalg, som igen vil give et spinkelt ukrainsk-orienteret flertal. I denne situation vil Jusjtjenkos parti blive tungen på vægtskålen og muligvis få en premierministerpost mod at gå sammen med Regionernes parti i en regering, måske endda med en Jusjtjenko som mulig premierminister i et parløb med præsident Janukovytj. En sådan konstellation vil sikre de ukrainske oligarker arbejdsro, samtidig med, at Jusjtjenkos som premierminister vil kunne fortsætte meget af den politik, han oprindelig var begyndt på, men er blevet forhindret i at gennemføre pga. den nye forfatning fra 2006, som overførte en stor del af statsmagten til en regering, som udpeges af en flertalskoalition i parlamentet. Janukovytj vil som præsident være om muligt endnu svagere end Jusjtjenko har været, efter at den nye forfatning trådte i kraft den 01.01.06.

En alliance mellem Janukovytj og Jusjtjenko inden 2. valgrunde vil være en gentagelse af Kutjma-periodens alliance mellem præsidenten og den moderate del af den nationalt-orienterede opposition, som Jusjtjenko altid har tilhørt. Spørgsmålet er selvfølgelig om Janukovytjs bagland vil gå med til at forære en så karismatisk politiker som Jusjtjenko noget af den magt, som han lige har tabt. Den pragmatiske fløj i Janukovytjs parti anses for at være den mest indflydelsesrige, og den har altid haft et godt forhold til inderkredsen omkring Jusjtjenko. Hvis fløjene i Regionernes parti kan nå til enighed om en magtdeling mellem en præsident Janukovytj med enten Jusjtjenko eller en af hans nærmeste allierede som premierminister, vil Tymoshenko være sat ud af spillet, samtidig med at Vesten vil kunne sove trygt uden frygt for, at det nye styre foretager en udenrigspolitisk kovending i retning af Rusland.

Gaslobbyen

En tredje mulighed er, at Regionernes parti og Tymoshenkos blok efter et nyvalg til parlamentet går sammen og deler magten mellem sig. Imod denne løsning taler, at de østukrainske gaslobby, som i vid udstrækning har base i Øst- og Sydukraine og finansierer Janukovytj og hans parti, sandsynligvis vil gå imod at overlade den magtfulde premierministerpost til en Tymoshenko, som de lige har brugt milliarder på at forhindre i at blive præsident. Tymoshenko er den eneste af præsidentkandidaterne, der taler åbent om at indføre europæiske tilstande i Ukraine, bekæmpe korruption og rydde op i de fordækte og lyssky forretningskonstruktioner i den ukrainske gassektor, der baserer sig på Ruslands forsøg på at korrumpere det politiske system i Ukraine og dermed fastholde sin indflydelse i landet.

Traditionelt plejer de ukrainske præsidentkandidater at love at bekæmpe korruption, men når de først er kommet til magten, har disse løfter en tendens til at gå i glemmebogen. Den tyske tænketankTransparency International slår i sin seneste rapport fast, at Ukraine gjorde visse fremskridt indenfor korruptionsbekæmpelsen i 2005 and 2006, men, at landet siden 2007 er faldet tilbage til tendenserne fra Kutjma-æraen. Omvendt har et land som Georgien forbedret sine resultater indenfor korruptionsbekæmpelse hvert eneste år siden 2004, som var det første år med provestligt styre. I 2008 anti-korruptionsbarometeret kom Ukraine ind på en 134. plads, mens Georgien var rykket frem til en plads som den 67. mindst korrupte nation i verden.

Sociale initiativer

Populisme er et andet traditionelt adelsmærke, som altid har været der ved et ukrainsk præsidentvalg. I 2004 tilbød den provestlige koalition ”Folkets styrke” et såkaldt ”10 skridts” program, som indeholdt mange sociale populistiske initiativer. Regionernes parti har for nylig i parlamentet fået vedtaget en lov, som hæver lønninger og overførselsindkomster i en gentagelse af den daværende premierminister Viktor Janukovytjs taktik op til præsidentvalget i 2004, hvor han fordoblede pensionerne. Dette års initiativ blev bakket op af alle parlamentets fraktioner med undtagelse af premierminister Tymoshenkos og blev underskrevet af præsident Jusjtjenko.

Tiltaget er blevet kritiseret af Den internationale Valutafond (IMF), som indtil videre tilbageholder udbetalingen af den fjerde rate i et stand-by lån inden valget, hvorved risikoen for fallit stiger. Ikke desto mindre erklærer Janukovytjs i sit valgprogram, at valget i 2010 giver mulighed for at ”rense ud blandt populister og politiske eventyrere i den ukrainske regering."

Af de syv hovedkandidater er det kun Jusjtjenko og Tymoshenko, som prioriterer nationale og religiøse emner. Ligesom i 2004 støtter Janukovytj, at russisk bliver ophøjet til andet officielle sprog i landet – et skridt, som også bakkes op af Symonenko, Tigipko, og muligvis Lytvyn. Ligesom i 2004 vil vælgerne i 2. valgrunde kunne vælge mellem to holdninger i sprogspørgsmålet; nemlig ukrainsk som det eneste officielle sprog (Tymoshenko) overfor ukrainsk og russisk som officielle sprog (Janukovytj).

Udenrigspolitik

Ingen af præsidentkandidaterne har den mindste omtale af NATO i deres programmer, hvilket er et mønster, som gentager sig fra tidligere valg (Jusjtjenko og Vort Ukraine har aldrig omtalt NATO medlemskabet i deres valgprogrammer). Af de syv hovedkandidater er det kun Tymoshenko og Jusjtjenko, der støtter et EU medlemskab. Symonenko og Jatsenyuk er imod det, mens de tre andre er ambivalente.

Janukovytj og Symonenko støtter Ukraines fulde medlemskab i SNG’s Fælles Økonomiske Rum (SES). Et land kan ikke være i to toldunioner på samme tid, og derfor er et medlemskab af SES umuligt, hvis Ukraine underskriver en frihandelsaftale med EU til næste år.

De tre førende kandidater har forskellige udenrigspolitiske programmer. Hvis Janukovytj bliver valgt, vil han følge en pro-russisk multi-vector udenrigspolitik, i modsætning til den i store træk pro-vestlige multi-vector udenrigslinje, som Kutjma fulgte i sine to embedsperioder. Tymoshenko har formuleret en pro-europæisk udenrigspolitik, som knytter indenrigspolitisk fremgang og reformer til Ukraines integration i Europa.

Jatsenyuk er rykket væk fra sin pro-vestlige holdning som udenrigsminister og parlamentsformand til en ukrainsk tredje vej ”isolationistisk-nationalistisk" platform, som er blevet udviklet af russiske konsulenter, som han har haft ansat siden juni. Siden juni er Jatsenjuk også holdt op med at være et realistisk bud på en  udfordrer til Janukovytj i 2. valgrunde. Selvom Jatsenyuk i 2007 blev valgt til parlamentet som en af de fem topkandidater I den provestlige Vort Ukraine Folkets Selvforsvar blok, går han nu bade imod NATO og EU-medlemskab.

Artiklens forfatter, Ivan Nester, er formand for Dansk-Ukrainsk Selskab.

Se også artiklerne Julia Tymoshenko afsat, Tymoshenko nægter at gå af, Janukovytj vandt, Valget afgøres måske i rettet, Tymoshenkos chance og Valgresultatet ligger fast.