09.01.2011

Min ukrainske ven og jeg er taget på tur til det sydlige Krim. Lige før Bakhtjisaraj spør-ger han, om jeg er sulten. Klokken er 10, og jeg stod tidligt op, så faktisk kan jeg sagtens spise noget, inden vi begiver os videre, så jeg svarer bekræftende.

"Så er der lidt længere fremme en fremragende restaurant, hvor vi kan sidde i haven og spise morgen-mad," siger han.

"Det lyder som det helt rigtige," svarer jeg.

Man skal altid gøre mennesker glade

Lidt efter sagtner han farten og drejer ind ad en indkørsel og gennem en portal, hvor der står "Restaurant Versta". Inde på gårdspladsen dukker en smuk bygning op. Den er forholdsvis ny og ser meget indbydende ud.

Husets forreste del er køkkenregion. Fra døren dukker en ung kvinde op og går os i møde mens hun hilser hjerteligt på os. Det er helt tydeligt, at hun kender min ven. Han kender et hav af mennesker og er en stor beundrer af det smukke køn, så det undrer mig ikke. Og han er altid mand for at sige nogle velvalgte ord, der skaber glæde. Som han siger: "Man skal altid gøre folk glade". Og det er jo ikke noget dårligt udgangspunkt for mødet med andre menne-sker.

"Hvad siger du til pandekager med creme?" spørger han.

"Pandekager med creme?" spørger han.

"Pandekager med creme!" svarer jeg.

Kosakhøvdinge og landlig idyl

I de sidste 5 måneder har jeg strengt holdt mig til kun at spise sundt. Selv cigaretterne har jeg ikke rørt. Og selvom jeg nu er et sted, hvor 20 cigaretter kan købes for 3 kroner, er jeg ikke faldet for at gøre det. Men altså, efter 5 måneder med udelukkende sund mad, er det vel ikke at gå til yderligheder, at spise et par pandekager.

Restauranten har en indendørs afdeling, hvor der ser ud, som om man kunne vente at finde et selskab af stolte kosakhøvdinge. Udenfor er der en have med landlig idyl og små stråtækte pavilloner. Vi vælger at sidde i en af disse.

Efter at vi har spist de herlige pandekager, serverer værtinden en fortrinlig espresso samt et par vafler med vanillecreme. Endvidere ligger der på en lille tallerken to stykker tyggegummi. Velsagtens til at friske munden op efter rygning. Men ikke-rygere må utvivlsomt ger-ne tygge med.

Da vi har siddet og slået mave et stykke tid, bryder vi op. Vores søde værtinde takker for besøget og ønsker os en god tur.

"Nu skal vi til Katji Kalions smukke bjerge," siger min ven, da vi kører gennem portalen og ud på landevejen.

ura@salgirpress.com