|
|
Kiev Kammerkor er dannet i 1990 og er hovedstaden Kiev's officielle kor, lønnet af kulturministeriet der. Det består af 21 sangere, alle uddannede på konservatorier i Ukraine. Stemmerne er fordelt på 10 dame- og 11 herrestemmer. Koret er gået ind i sin 20 sæson og har vundet et utal af priser i diverse konkurrencer, og listen over festivaler, som koret har deltaget i, er meget lang og imponerende. Gammelt og nyt Repertoiret omfatter stort set al slags musik, gammel og ny, kirkelig og verdslig, vest- og østeuropæisk, men for det danske publikum er det den ukrainske musik, som har gjort det store indtryk. Man kan vel sige, at for os er Kiev Kammerkor synonymt med ortodoks musik og ukrainsk folkemusik. Der findes i Ukraine et blomstrende musikliv med mange komponister, og adskillige af disse har skrevet hele liturgier til Kiev Kammerkor. Dette hænger naturligt sammen med landets forholdsvis nyvundne uafhængighed og kirkens tilbagevenden til almindelige tilstande. Flittigt kor Kiev Kammerkor er blevet udsendt i radioen i mange lande, i Danmark er det ligefrem blevet kaldt "en del af det danske musikliv" af en speaker, hvor der blev spillet numre fra en af korets mange CD'er. Kiev Kammerkor er et utrolig flittigt kor, det uropfører værker, indspiller CD'er, giver koncerter i ind- og udland, og inspirerer mange andre kor i Ukraine til at synge den gamle ortodokse musik, som ikke har været sunget i 70 år. Ved sin fornemme kunst kan man vel kalde Kiev Kammerkor en fin ambassadør for sit land, det bringer Ukraine på vores landkort igen og udvider vores musikalske horisont. Om musikken Den ortodokse kirkemusiks udviklingshistorie er interessant. Forløbet er anderledes end i den vesteuropæiske kirke. Den tidligste musik kommer fra Byzants og er enstemmig som den gregorianske sang. Man har optegnelser i Kiev fra omkring år 1000, hvor notationen er neumer*, som på russisk kaldes znamja, hvilket betyder tegn. Denne form for notation fortsatte i mange hundrede år, indtil man sidst i 1600 tallet begyndte at anvende den vestlige form med noder. Musikken forbliver enstemmig, indtil Dyletsky bliver påvirket af vestlig musik under sit studium i Vilnius, hvor han skriver sin Musikalske Grammatik i 1675. Han komponerer selv flerstemmig musik, blandt andet "Opstandelseskanon" og andre værker for dobbeltkor. Fra enstemmig til flerstemmig Folkesangen i Ukraine har altid været og er stadig meget frodig, og den har altid været flerstemmig, hvorved den blev det verdslige modstykke til den enstemmige kirkemusik. Der findes optegnelser fra det 10. århundrede hos en arabisk skribent, som beskriver folkesangen, i dette tilfælde danse- og drikkeviser og klagesange. Det er oprindeligt hedenske slavesange, som har overlevet og er blevet sunget på landet gennem århundreder. Ud over de nævnte kategorier er der bl.a. vuggesange, bryllupssange og også de såkaldte kalendersange, som man mener, hører til de ældste af de overleverede. Det er sange, som knytter sig til årstiderne og solens gang , og hvori de syngende henvender sig direkte til naturen. Nogle af disse kalendersange hørte til forårsjævndøgn og genoptagelsen af markarbejdet, men efter ristendommens indførelse blev de flyttet til juleugen og tilpasset julens festligheder. Skikken med disse sange er, at man går fra hus til hus og synger, og denne skik er bevaret helt op til vore dage. Da kirkemusikken udviklede sig til flerstemmighed, var der skepsis, dels fandt man det netop verdsligt, og dels fandt man, at det skyldtes en indflydelse fra den romersk-katolske kirke. A capella En vigtig komponist i den ukrainske musikhistorie er Artemi Vedel, som skriver sine mange korkoncerter, en slags kantater, bygget over bibelord, men a cappella. Det er i det hele taget kendetegnende for den ortodokse musik, at den er a cappella, idet der ikke findes orgler i de ortodokse kirker. Og orkesterledsagelse er utænkeligt. En anden karakteristisk forskel fra den vestlige kirke finder man i liturgien, "Den guddommelige liturgi", som består af mange forskellige bønner, bibelord og/eller salmer fra Davids salmer, litanier med forskellige korsvar og hymner. Hvor man i Vesten skriver messer, skriver man i Østeuropa liturgier. I liturgien kan man blande mange forskellige komponister, således at gudstjenesten består af de faste bønner og hymner, mens musikken er af blandet oprindelse, dvs. den kan være anonyme udsættelser vekslende med navngivne komponister fra skiftende perioder. Således har bl.a. Arkhangelskij, Glinka, Stravinsky og Gretjaninov komponeret enkelte dele af liturgien. Tjaikovsky og Tjesnokov har begge skrevet en hel liturgi, Rachmaninov har skrevet både en liturgi og en vesper, og mange nulevende ukrainske komponister skriver hele liturgier: E. Stankovych, Lecia Dychko og M. Skoryk er blandt de mest kendte. Mere fyldestgørende oplysning findes bl.a. i Erik Stahl: Den Russiske Musiks Historie og i Kirkemusikleksikon af Peter Ryom. * Af det græske pneuma: vind, åndedræt, accent. Kilde: http://kievkammerkor.dk |
| Kiev Kammerkor 2010 |
|
KIEV KAMMERKOR - TURNÉ 2010 Dirigent: Mykola Hobdych |
|
AUGUST: Onsdag d. 4. Søndag d. 8. Lørdag d. 14. Tirsdag d. 17. Tirsdag d. 24. |
|
Klosterkirken, Nykøbing Falster kl. 20 Stege Kirke kl. 16 Christianskirke, Århus kl. 16 Marmorkirken kl. 20 Sct. Thomas Kirke, Frederiksberg kl. 20 |
| Forsiden |
| Arkiv |