På vej op mod Mramornaja Pesjtjera (Marmor Grotterne på Tjatir Dag Plateauet på Krim) passerer jeg to tatar-restauranter, som ligger side om side for foden af bjerget. Jeg beslutter mig for, at her skal jeg have lidt frokost, når jeg senere kommer ned fra plateauet igen.
Efter en oplevelsesrig tur i grotterne og på bjergvejene, hvorfra der er en overdådig udsigt, nærmer jeg mig atter de to restauranter. Ved den første er der flere boder med diverse souvenirer, og der holder 4-5 biler og en bus på parkeringspladsen. Ved vejsiden står en mand med et stort smil og slår ud med armen mod parkeringspladsen. Jeg bliver en anelse irriteret, for jeg synes ikke om at blive gelejdet nogen steder hen. Turistfælder med souvenirer er jeg heller ikke til, så jeg ryster på hovedet og kører videre, og straks forsvinder mandens smil. Ved restauranten ved siden af er der ikke nogen, der vil gejelde mig ind, der er ingen souvenirboder, og der er tomt på parkeringspladsen. For enden af trappen sidder to kvinder, en ældre og en yngre, på to stole. Her ser der rart og ikke turistpræget ud, så jeg kører ind og sætter bilen på parkeringspladsen.
Da jeg går op af trappen rejser kvinderne sig og byder mig hjerteligt velkommen. Den unge kvinde giver mig menukortet, hvorfra jeg vælger en salat samt bestiller en flaske kildevand. Mens jeg venter på maden, går jeg lidt rundt og ser mig om. Der er flere små tårne, hvor man kan indtage en intim middag i fred for forstyrrende blikke. Det ser ganske romantisk ud. Omme bagved er der et kaninbur. En hvid kanin stiller sig nysgerrig op med forpoterne mod trådnettet.
Tilbage ved bordet får jeg af den unge pige serveret en salat, der ser meget indbydende ud. Det viser sig, at den smager lige så godt, som den ser ud. Bagefter drikker jeg to kopper espresso, mens jeg sidder og nyder det skønne sommervejr samt de dejlige omgivelser, der er her på Gæstgiveri og Restaurant Emine Bair. Det bliver næppe sidste gang, jeg kommer her.
Se også artiklen "Mramornaja Pesjtjera".
