De standhaftige politibetjente

Vi har tidligere skrevet om det ukrainske politis alternative form for skiltning, der skal gøre bilisterne opmærksomme på farten. Ser man en patruljevogn holde i vejsiden, og en færdselsbetjent stå og holde øje med trafikken, kontrollerer man automatisk farten. Når man opdager, at der er tale om en plastik-betjent og en udrangeret politibil, ånder man lettet op, hvis foden lige lå en smule for tungt på speederen. Næste gang man ser en plastik-betjent, reagerer man selvfølgelig ikke på helt samme måde, men bliver dog fortsat gjort opmærksom på, at der er noget, der hedder fartgrænser. Og at det ukrainske politi er kreativt, hvad angår skiltning.

Øverste foto: En udrangeret patruljevogn af mærket BMW, samt en plastik-betjent med løftet stav, tjener til at gøre bilisterne opmærksomme på farten.

Nederste foto: En lidt mere ramponeret patruljevogn. Vognen mangler alle fire hjul – mon en har set sit snit til at stjæle hjulene, mens ”betjenten” kiggede den anden vej?

 

Tilføjelse om fartgrænser

Da der har været forespørgsler om fartgrænserne i Ukraine, finder vi det relevant at nævne dem her:

Medmindre andet (via skiltning) er nævnt, er fartgrænserne 60 km/t i byerne og 90 km/t udenfor byerne.

ura@salgirpress.com

Se også artiklen”Alternativ skiltning”.

 

 

 

 

Forsiden

31.05.2011