Ved man det ikke, vil det ikke være en tanke, der kommer til én: At Balaklava på Krims sydkyst i årtier var en lukket by, fordi den husede Sovjetunionens hemmelige u-bådsbase. (Se nærmere herom i forrige artikel). Byen ser så lys og indbydende ud – så åben.
Balaklava er placeret i en fjord, der er formet som et spejlvendt S og som udmunder i Sortehavet. Fjorden er omkranset af lave bjerge, og for foden af disse på dens østside ligger byen langs vandkanten. I hele dens udstrækning ligger lystbåd ved lystbåd, og i farvandet myldrer det med både i alle størrelser. Dels både, der tager turister på sejltur, dels private, der er ude at nyde sommervejret på vandet. På strandene flokkes badegæsterne, og i restauranterne nyder folk den gode mad og ditto udsigt. Alt i alt en rigtig riviera-stemning.
Et af kystvagtens skibe ankommer til Balaklava.
I baggrunden ses resterne af et gammelt fort fra Krimkrigens tid.
Ikke kun på, men også under vandoverfladen er der liv.
Fjordens udmunding i Sortehavet.
Badegæsterne flokkes på strandene.
Se også artiklen "Sovjetunionens hemmelige u-bådsbase".
